Styrke og støtte hentede han også i ægteskabet med Elna, ligesom det var hendes økonomiske formåen, som muliggjorde skabelsen af det monument, der har sikret hans værker for eftertiden: skulpturparken og det enestående museum.
Tegner har i beskrivelsen af Livets Port - det projekt, som han selv håbede skulle blive hans livsværk - formuleret, hvad der kunne stå som en overskrift over hans kunstneriske bestræbelser:
"Planen om at bygge en Hymne over Menneskenes Liv, fra Fødsel til Død, skildret i Sten og Bronze, blev mit Maal. Jeg vilde udtrykke deres Glæder og Sorger, deres Kærlighed og Brud, deres Kampe, Sejre og Nederlag, til Ensomheden tager hver enkelt i sin Favn.
Livets Port maatte det være, bygget op af Søjler, der føjede sig sammen til et Hvælv, hvorover Helios kører sit Firspand mod Solen. Porten, vi alle skal igennem. Statuer og Grupper skulde myldrer frem mellem disse opadstræbende Søjlestammer, Symboler paa Menneskers Stræben."
Liste over ægteparrets rejser sammen - se her