Nordkystens Kunsttriennale præsenterer
Alexander Tovborg
Sophia Kalkau
Tim Hinman /Third Ear
på Tegners Museum frem til d. 20. oktober.
Bemærk triennalen slutter d. 22. september
ÅBNING D. 22. JUNI - SE HELE PROGRAMMET HER
Pop Up Lap for 5-100 årige med kunstnerne og papirmagierne Lena Ignestam og Christina Bredahl Duelund
Lørdag d. 4. august og søndag d. 5. august kl 12-16
tilmelding ikke nødvendig
pris: alm entré (børn skal ledsages af voksne)
Mød Kunstnerne Alexander Tovborg, Sophia Kalkau og Tim Hinman /Third Ear
Lørdag d. 17. august kl. 14
tilmelding her
pris: alm. entré /TegnersVenenr fri adgang men husk tilmelding
Alexander Tovborg
Guddommen og dens skabere
Pastelkridt og akrylmaling på træpanel
Se film (3 min.) om værket - HER
En myte fortæller om guder og heltes udvikling og har en begyndelse og en slutning. Ligesom Rudolph Tegner var, er Alexander Tovborg interesseret i myter og religion. Med Guddommen og dens skabere går Tovborg i dialog med særligt én af Tegners blyantskitser, som udstillingen låner sit navn fra.
Tovborg genskaber i sit maleriske værk dele af motivet fra Tegners skitse. Malerierne er store og sættes op, så de spejler en mytes forløb fra start til slut. På den måde får myten fysisk form og viser sig som et selvstændigt rum, man kan træde ind i. Bevæger man sig gennem rummet, bliver man omsluttet af en mytisk fortælling i billeder og kan indtage en plads som en af værkets karakterer – ligesom museets skulpturer af Tegner kan indtage en lignende plads. Dermed åbner Tovborgs værk sig for både beskueren og museets øvrige værker.
Født i København, Danmark, 1983
Bor og arbejder i København, Danmark
Læs mere om Alexander Tovborg
Sophia Kalkau
Rudolphs Løg
Se film (1.5 min.) om værket - HER
Bemalet fiberbetonI Ruslands ufrugtbare sandjord rejser Rudolph Tegners skulpturer sig grandiost og opadstræbende mod himlen, symbolistiske, vitalistiske, episke, dramatiske værker – geniets kamp, hans martyrium. Hos Tegner er kvinden forbundet med jorden, moderskabet og det dæmoniske, kvinden der forsøger at lede manden i fordærv på hans vej mod det åndelige.
Sophia Kalkaus værk tager afsæt i Tegners landskab, i hans historie. Tegner og eros, erotikken og kvinden. I det lyngbeklædte landskab, i nærheden af Tegners Kvinden fra Rivalerne, har Kalkau lagt et par store tunge dråbeformer. De kunne være faldet ned fra himmelrummet, være frøkapsler fra et forhistorisk træ eller nedfaldsfrugter, men titlen er Rudolphs Løg.
Født i København, 1960
Bor og arbejder i København, Danmark
Tim Hinman /Third Ear
En Hymne
Se film (5 min.) om værket - HER
Med egne ord beskrev Rudolph Tegner Livets port, det projekt han håbede skulle blive sit livsværk, som en hymne til menneskenes liv fra fødsel til død: "Jeg vilde udtrykke deres Glæder og Sorger, deres Kærlighed og Brud, deres Kampe, Sejre og Nederlag, til Ensomheden tager hver enkelt i sin Favn.”
Tegners værk og tanke spejler Tim Hinman i sin lydinstallation, som er placeret i museets centrale midtersal, hvor to stole har udsigt til den samlede udgave af Livets port. Her kan man lytte til hundredevis af stemmer fra optagelser, lavet som en del hans arbejde med lyd, podcast og radio gennem de sidste 20 år. Stemmerne fortæller virkelige livshistorier, og tilsammen danner de Hinmans hymne om det nutidige menneskelige liv.
Født i London, England, 1968
Bor og arbejder i København, Danmark